31 dræbt under demonstrationer i Yemen

Oprør. Voldsomme kampe i Yemen, hvor tusindvis af demonstranter kræver præsident Salehs afgang.
Oprør. Voldsomme kampe i Yemen, hvor tusindvis af demonstranter kræver præsident Salehs afgang.
Lyt til artiklen

Yemenitiske regeringsstyrker har i dag dræbt 31 og såret over 100 mennesker i Yemens hovedstad Sanaa.

Kampene brød ud, da yemenitiske regeringsstyrker affyrede skud mod demonstranterne efter fredagsbønnen for at forhindre, at de begyndte at marchere ud i hovedstadens gader.

LÆS MERE 50 såret af skud ved protest i Yemen

Det fortæller en læge fra demonstranternes lejr i Sanaa til Reuters.

10.000 demonstrerer

Omkring 10.000 er samlet i hovedstaden, hvor de upåagtet af tidligere sammenstød forsætter deres demonstrationer mod den siddende præsident Ali Abdullah Saleh, der har styret landet gennem 32 år.

LÆS OGSÅ Yemens demonstranter afviser ny forfatning

Dagens konfrontation kommer efter flere ugers demonstrationer og dertil hørende krav om præsident Ali Abdullah Salehs tilbagetræden.

Demonstranterne er ikke kun på gaden i hovedstaden Sanaa - også i den sydlige havneby Aden og Hodeida i vest er der mange tusinde yemenitter, der demonstrerer.

Saleh har indvilliget i at træde tilbage i 2013 og har foreslået en ny forfatning, der giver mere politisk magt til parlamentet. Men han nægter hårdnakket at forlade præsidentembedet før tid.

Laurids B. Simonsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her