I Syrien følger den danske ambassade de seneste dages uroligheder tæt, for der er tale om »banebrydende« og »historiske« demonstrationer, siger ambassadør Christina Lassen.
Hun holder til i hovedstaden Damaskus, hvor det i dag har været svært at komme frem for bare menneskemængder. Normalt ligger gaderne forholdsvis øde hen på en fredag, der i Syrien er en fridag, men i dag har mange været på gaden.




























