Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, siger, at han vil søge om Riksdagens godkendelse af, at regeringen sender otte kampfly til at deltage i den internationale Libyen-mission.
Reinfeldt understreger dog, at de svenske Gripen-fly alene vil blive anvendt til opretholdelse af flyveforbudszonen. Det betyder, at flyene ikke kommer til at blive sat ind mod styrker på jorden, siger den svenske statsminister.




























