Fire palæstinensere er blevet dræbt i Gaza-striben efter, at israelske styrker for tredje dag i streg har foretaget dødelige angreb på Hamas-medlemmer.
I alt har 18 palæstinensere mistet livet, og omkring 65 er blevet såret, siden Israel indledte sit gengældelsesangreb i torsdags. Ifølge palæstinensiske embedsmænd er det de voldsomste angreb fra israelsk side, siden Gaza-krigen i vinteren 2008-2009.




























