Et kraftigt jordskælv rystede de centrale dele af Japan lørdag formiddag lokal tid. Der blev ikke udsendt tsunamivarsel efter skælvet, der havde en styrke på 5,9 ifølge Japans meteorologiske institut.
Skælvets epicenter lå 70 kilometer under jordoverfladen i Tochigi i midten af landet. Rystelserne fik bygninger i Tokyo til at svaje.




























