Tillykke, William og Kate: Nu er I gift

Lyt til artiklen

Prins William og Kate Middleton er gift.

Parret har, ikke overraskende, sagt det berømte 'ja' til hinanden i kirken i Westminster Abbey.

Efter en smule besvær fik prins William givet sin forlovede ring på, og parret blev derefter velsignet af præsten.

LÆS OGSÅ Britisk kongehus forbyder satire om bryllup

Kate Middleton kan nu tituleres prinsesse Catherine.

Ægteskabstaler får parret til at smile
Taler og sange er i fuld gang, mens prinsesse Cathrine med den lange, hvide kjole, der strækker sig ud over trapperne, sidder ved sin mand og lytter.

Det nygifte ægtepar kan ikke lade være med at se på hinanden med skæve smil, når ægteskabets mange aspekter bliver beskrevet fra prædikestolen et par meter over dem af kirkens præst, Richard Chambers.

Westminster Abbey er så stor, at mange af de indbudte gæster ikke kan se hverken koret eller ægteparret fra de rum, der drejer væk fra den store, røde løber i midten af gangen op mod alteret.

Vielsesattester underskrevet

Formaliteterne er nu også kommet på plads med underskrivelsen af vielsesattesterne.

Prins William og prinsesse Catherine er ægtefolk.

LÆS OGSÅ Brylluppet i tal - så mange småkager og gæster

Farzam Abolhosseini

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her