Midt i jublen over at have fået ram på Osama bin Laden blev det demokratiske establishment i USA ramt af en stor sorg.
I en alder af blot 53 år døde Ronald D. Asmus, der både som diplomat, politiker og akademiker bidrog afgørende til at binde Europa og USA sammen efter den kolde krig. Uden Asmus’ personlige, insisterende indsats er det langtfra givet, at en række lande fra østblokken var blevet optaget i Nato.




























