Mindst en demonstrant er dræbt og flere end 40 er såret under nye demonstrationer mod Yemens autoritære præsident, Ali Abdullah Saleh. Det siger læger.
Sammenstødene mellem sikkerhedspoliti og demonstranter fandt sted i hovedstaden Sanaa, hvor tusinder igen krævede Salehs afgang.




























