Terrornetværket al-Qaeda har angiveligt valgt en tidligere officer fra Egyptens specialstyrker til midlertidig leder. Det sker lidt mere end to uger efter USA's drab på al-Qaedas hidtidige leder Osama bin Laden, rapporterer CNN.
Saif al-Adel, en af netværkets chefstrateger og højtstående militære ledere, er blevet udpeget som midlertidig leder, siger den tidligere libyske terrorist Noman Benotman, der har afsvoret al-Qaedas ideologi, til CNN.



























