Et natligt udgangsforbud, der blev indført i Tunesiens hovedstad, Tunis, efter flere dages uroligheder tidligere på måneden, er ophævet, oplyser Tunesiens indenrigsministerium.
Udgangsforbuddet blev indført den 7. maj og er ophævet, fordi 'sikkerhedssituationen i Tunis og dets forstæder er forbedret og for at beskytte borgernes økonomiske interesser', hedder det i en erklæring fra ministeriet.




























