Kære ven, Jeg sætter stor pris på din støtte. Jeg tager chancen og skriver et par ord, inden de lukker for internettet igen. Vi har ikke haft adgang til nettet i næsten fem dage. Du kan ikke forestille dig, hvad der virkelig foregår her. Det er dybt tragisk og overgår selv det værste scenarie i en skrækfilm fra Hollywood. Det, der fremgår af pressen, er slet ikke dækkende (mindre end 50 procent).
Der er lukket for al kommunikation, og byen er næsten helt lukket. Uskyldige mennesker slås for deres liv, for at beskytte deres familier og endelig for at gennemtvinge forandringer. Det hele begyndte med fredelige demonstrationer.


























