Tornadoer og kraftigt uvejr fortsætter med at rasere i den centrale del af USA.
Mens det i søndag var staten Missouri, der blev ramt, gik det sent i aftes ud over staterne Oklahoma og Kansas. Seks personer mistede her livet, skriver CNN.
To af de omkomne kørte på en motorcykel, da et løsrevet træ blev kastet ind i dem.
Tornadoer blev også rapporteret i staten Texas.
Flere savnes i Missouri
Myndighederne har nu opgjort dødstallet i Jpolin, MIssouri, der blev hårdt ramt i søndags af en tornado. 123 lyder antallet af omkomne på, mens 750 er sårede. Flere savnes fortsat.
LÆS MERE
Dødstallet stiger dramatisk efter tornadoMens uvejret fortsat står på, forsøger redningsmandskab at finde overlevende.
»Der er altid håb om, at man vil finde nogen i live«, siger en talsmand, Dan Crain.
Har fundet drengens tøj
En af de savnede er drengen Skyular Logsdon, der ikke er set siden søndag, hvor en tornado lavede store ødelæggelser. Drengens røde t-shirt og bukser er blevet fundet ødelagte, gennemblødte og og snoet rundt om en telefonpæl.
Tornadoen, der ramte Joplin med en vindstyrke på 328 kilometer i timen, er den dødeligste i USA siden 1947, hvor en enkelt tornado dræbte 181 mennesker.
LÆS OGSÅ Dræbertornado skaber kaos i USA
Forårets serie af kraftfulde storme i USA har dræbt flere end 300 mennesker og har skabt ødelæggelser for mere end to milliarder dollar (cirka 10 milliarder kroner), skriver Reuters.
»Det har været totalt ødelæggende«, siger Rich Serino, en embedsmand fra redningsmandskabet.
»Det er noget af det værste, jeg nogensinde har set«, siger han.
Præsident Barack Obama planlægger at besøge Missouri senere på ugen, når han vender tilbage fra en ugelang rejse til Europa.
fortsæt med at læse




























