Ratko Mladic er muligvis pågrebet

Duo. Ratko Mladic (tv.) sammen med Radovan Karadzic, der allerede er anholdt og sigtet for krigsforbrydelser ved FN's Internationale domstol.
Duo. Ratko Mladic (tv.) sammen med Radovan Karadzic, der allerede er anholdt og sigtet for krigsforbrydelser ved FN's Internationale domstol.
Lyt til artiklen

Serbien har anholdt en mand, der menes at være Ratko Mladic, oplyser radiostationen B92.

Nyhedsbureauet Reuters citerer en anonym repræsentant for landets indenrigsministerium for oplysninger om, at myndighederne nu er i gang med at undersøge den anholdte.

»Han har nogle af Mladic' fysiske kendetegn. Vi analyserer hans dna netop nu«, oplyser vedkommende.

En ven af familien bekræfter over for Reuters, at det er Mladic, den serbiske efterretningstjeneste har pågrebet.

FN: Serbiens jagt på Ratko Mladic for slap

Ratko Mladic er eftersøgt af den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, ICTY. Han mistænkes for folkedrab under den blodige krig i Bosnien i årene fra 1992 til 1995 og er en af de mest fremtrædende krigsforbrydere fra den tid, der er på fri fod.

Ifølge B92-stationen blev han taget, da politiet modtog et tip, der pegede på en bestemt person.

Manden hedder Milorad Komadic og er - mistænker det serbiske politi - identisk med den eftersøgte militærleder for serberne i Bosnien.

LÆS MERE

Serbien tidobler dusør for krigsforbryder

Den omstændighed, at han har været på fri fod, har været et problem for de serbiske bestræbelser på at komme med i EU.

Den serbiske anklagemyndighed for krigsforbrydelser vil ikke be- eller afkræfte, om oplysningerne er korrekte, skriver AP. Den serbiske præsident Boris Tadic har indkaldt til en pressekonference senere i dag.

Krigsforbryder lever det søde liv

Mladic' familie bor i dag i hovedstaden Beograd, hvor dens bolig tidligere er blevet ransaget. Ved en operation sidste år beslaglagde politiet knap 100.000 kroner, der blev beslaglagt, fordi myndighederne vurderede, at det store beløb skulle bruges på at hjælpe den eftersøgte krigsforbryder.

Hans partner under Bosnienkrigen, Radocan Karadzic, stod i spidsen for den serbiske del af Bosnien og blev i 2008 udleveret til ICTY-krigsforbryderdomstolen i Haag.

LÆS ARTIKEL

Fortiden indhenter Karadzic

Mladic blev ifølge lokale medier pågrebet af specialstyrker ved en operation torsdag i Serbien.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her