Ørkenstaten Qatar har på et møde i den arabiske overvågningskomité foreslået, at fredsprocessen i Mellemøsten ikke skal genoptages før Israel er parat. Det oplyser den arabiske satellit-tv-kanal, al-Jazeera.
»Vi vil vente med at genoptage fredsprocessen, indtil der er en villig forhandlingspartner på den israelske side«, siger premierminister sheik Hamad bin Jassem al-Thani, da han åbnede mødet, med Qatar som formand.



























