Dødstal efter USA's dødeligste tornado stiger

Sorg. Tracey Presslor med et billede af sin nevø Will Norton, der blev suget op af gennem taget af sin fars Hummer, da de kørte hjem fra dimission fra hans high school.
Sorg. Tracey Presslor med et billede af sin nevø Will Norton, der blev suget op af gennem taget af sin fars Hummer, da de kørte hjem fra dimission fra hans high school.
Lyt til artiklen

Antallet af omkomne efter en af de værste tornadoer, der nogensinde har ramt USA, er steget til 142, siger en tjenestemand fra byen Joplin i Missouri lørdag.

Blandt de nyligt bekræftede døde er teenageren Will Norton, der blev suget ud af sin fars Hummer firehjulstrækker, da de kørte hjem fra dimission fra hans high school.

»Det var meget hjerteknusende. Han var en gymnasieelev, der lige havde taget sin studentereksamen. Det er en meget følelsesbetonet historie for alle. Det har rørt mange af os«, siger Lynn Onstot, der er talskvinde for byen Joplin.

LÆS ARTIKLEN Tornado sugede Saras bror op gennem soltaget

Seks dage efter, at den voldsomme tornado havde trukket et kilometerlangt spor af ødelæggelse gennem byen med 50.000 indbyggere, fortsætter søgningen efter savnede.

Omkring 100 savnes stadig

Lørdag var antallet af savnede omkring 100 personer.

Myndighederne i området forsøger at krydstjekke navnene på savnede med opgørelser fra hospitalerne i området, og samtidigt arbejder man tæt sammen med telefonselskaber for at fastslå, om savnede eventuelt har brugt deres mobil, siden de blev meldt savnet.

Den voldsomme tornado rangerer som den dødeligste tornado, der har ramt USA, siden man begyndte at gøre det op i 1950.

USA's præsident, Barack Obama, har planer om at deltage i en mindegudstjeneste i Joplin på søndag.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her