Retten i Chicago fandt sent i aftes den 50-årige mand Tahawwur Rana skyldig i at have hjulpet sin mangeårige ven David Headley med at planlægge et terrorangreb mod Jyllands-Posten.
Samtidig blev han fundet skyldig i at have ydet bistand til den pakistanske terrororganisation Lashkar-e-Taiba, men blev frikendt for at have deltaget i planlægningen af det omfattende terrorangreb mod den indiske storby Mumbai i november 2008.
»Beskeden burde være klar til alle, som hjælper terrorister - vi vil bringe retfærdighed til alle, som søger at udøve vold«, udtalte chefanklager Patrick J. Fitzgerald efter domsfældelsen.
Hustru i gråd
Dommen blev afsagt af 12 nævninge, som tilsyneladende havde haft svært ved at blive enige om en afgørelse. Sidst på aftenen i går kom der skiftende meldinger om, hvorvidt nævningene ville nå frem til en afgørelse inden dagens slutning eller var nødt til at fortsætte voteringen på mandag, da der ikke er møder i retten i Chicago om fredagen.
Ifølge Ritzau virkede Rana upåvirket, da dommen blev læst op, men hans tildækkede hustru brød i gråd.
»Det er jeg ked af«, sagde den ene af Ranas to forsvarsadvokater, Patrick Blegen, til hende på gangen uden for retslokalet.
LÆS ARTIKEL
Anklager: Aflytning afslører terrorists planer om JP-angrebSamtidig lod den anden af Ranas forsvarsadvokater, Charles Swift, forstå, at afgørelsen ville blive keret. Dommeren i sagen skal nu tage stilling til, hvor hård en straf Tahawwur Rana skal have, men han risikerer op til 30 års fængsel.
Derfor skal Tahawwur Rana fortsat blive i sin fængselscelle kun få gader væk fra retsbygningen i Chicago, og han kan heller ikke løslades mod kaution.
Ingen fældende beviser
Afgørelsen kommer efter en over tre uger lang retssag, hvor anklagemyndigheden har fremlagt en lang række indicier mod Tahawwur Rana, men ikke har været i stand til at komme med fældende beviser, der entydigt kædede Tahawwur Rana sammen med David Headleys terrorplaner mod Danmark og Indien.
Både David Headley og Tahawwur Rana blev anholdt i Chicago i oktober 2009. Headley tilstod allerede ved anholdelsen, at han i flere år havde arbejdet for den pakistanske terrororganisation Lashkar-e-Taiba.
Han tilstod også straks, at han planlagde terrorangrebet mod den indiske storby Mumbai i november 2008, som kostede over 160 mennesker livet, og at han derefter gik i gang med at planlægge et terrorangreb på Jyllands-Postens som hævn for avisens Muhammed-tegninger. Her var planen bl.a., at terrorister skulle trænge ind på avisens redaktion i København og skyde journalisterne og derefter skære deres hoveder af og kaste dem ud af vinduerne.
TV
Anklagemyndigheden mener, at Rana hjalp Headley ved at tillade, at Headley på sine rejser til Indien og Danmark kunne give sig ud for at være en repræsentant for hans firma.
Men i modsætning til Headley har Rana fra begyndelsen nægtet sig skyldig. Hans forsvarere har under retssagen sagt, at Rana ikke kendte til Headleys terrorplaner, og at han vitterlig troede, at Headley i Indien og Danmark ville arbejde med at skaffe kunder til hans firma.
Derimod har Headley fra vidneskranken sagt under retssagen, at han gentagne gange fortalte Rana, at hans tilknytning til Ranas firma kun var et dække for den reelle grund til hans rejser - nemlig at planlægge terrorangrebene på Mumbai og Danmark.
Derudover har anklagemyndigheden fremlagt en række emails holdt i kodesprog mellem Headley og Rana, som ifølge Headley handler om terrorplanerne mod bl.a. Jyllands-Posten.
Headley: Ja, jeg har løjet
Ranas to forsvarere har forsøgt at skyde Headleys vidneforklaringer ned ved at fremstille ham som en skruppelløs person, der hele sit liv har løjet over for andre mennesker og manipuleret med dem. Headley indrømmede selv i retten, at den beskrivelse var sand.
Alligevel valgte nævningene at tillægge Headleys forklaringer i retten så stor værdi, at Rana blev fundet skyldig i at have hjulpet ham med terrorplanerne mod Jyllands-Posten.
Retssagen har været politisk sprængfyldt, fordi Headley også har forklaret, at han løbende orienterede en officer i den pakistanske efterretningstjeneste om sine terrorplaner mod Indien og Danmark.
Retssagen begyndte kun kort tid efter, at terrorlederen Osama bin Laden blev slået ihjel, og det kom frem, at han i flere år havde boet i et hus ved siden af en stor militærforlægning kun én times kørsel fra den pakistanske hovedstad Islamabad.
Det har ført til spekulationer i den amerikanske regering om, hvorvidt den pakistanske efterretningstjeneste holder hånden over terrorister, selv om den pakistanske regering udadtil siger, at Pakistan deltager i kampen mod terror.
fortsæt med at læse
