Svært bevæbnede syriske sikkerhedsstyrker har taget kontrol med byen Jisr al-Shughour, der i ugevis har været centrum for demonstrationer mod præsident Bashar al-Assad.
Angrebet på byen blev indledt natten til søndag, hvor styrkerne med opbakning fra kampvogne og kamphelikoptere gik ind i byen og tog et ukendt antal indbyggere til fange.




























