To bilbomber efterfulgt af to selvmordsangreb har dræbt otte mennesker og såret 27 andre i den irakiske by Baquba, der ligger 50 kilometer nordøst for hovedstaden Bagdad.
Bilbomberne var placeret mod ydermuren til en lokal regeringsbygning. Eksplosionen efterlod et stort hul, hvorefter de militante oprørere stormede bygningen.



























