100 dage. Så lang tid har Dominique de Villepin givet sig selv til at overbevise sine skeptiske landsmænd om, at han er den rigtige mand på posten som Frankrigs nye premierminister. Startskuddet lyder i eftermiddag, hvor de Villepin offentliggør sin nye regerings politik, som han har lovet, vil tage højde for den ulmende sociale utilfredshed, der plager landet. Den danske model De Villepin har allerede afsløret, at omdrejningspunktet bliver arbejdsløsheden, som synes at have bidt sig fast et pænt stykke over 10 pct., og som for længst er blevet de fleste franskmænds største frygt. Derfor agter de Villepin at bruge de næste knap tre måneder på at styrke beskæftigelsen - stærkt inspireret af »den danske model«, som han forklarede i Le Journal du Dimanche. De seneste to dage er de franske medier svømmet over med artikler, der forsøger at forklare »det danske mirakel« og danskernes såkaldte flex-security-system, der forener et fleksibelt arbejdsmarked med høj social sikkerhed, decentraliseret jobanvisning og skræddersyet videreuddannelse af arbejdsløse. Den sociale kløft Et oplagt eksempel til efterfølgelse, mener man i den franske regering, som selv er ved at løbe tør for ideer. »Vi må give virksomhederne mere frihed, så de får lyst til at ansætte flere, samtidig med at vi øger sikkerheden for lønmodtagerne«, sagde premierministeren, der dog heller ikke er blind for, at 'den danske model' på blot ti år har halveret ledigheden, vendt underskud til overskud på statsfinanserne og reduceret det lille kongeriges offentlige gæld. Det bliver dog ikke let for den de Villepin at føre sin nye beskæftigelsespolitik ud i livet. Ofre for lønpres Raymond Torres, beskæftigelsesanalytiker for OECD, påpeger i Le Monde, at Frankrig er låst fast i sit nuværende system med et arbejdsmarked, som er delt på midten mellem fastansatte og folk på midlertidige kontrakter. De midlertidigt ansatte er arbejdsgivernes eneste nuværende mulighed for fleksibilitet, og »de bliver derfor ofre for lønpres, afskedigelser og hyppig udskiftning«, siger Torres. Og det står ikke sådan lige til at ændre, mener historikeren Jacques Julliard. »I Frankrig hersker en stiltiende konsensus om at ofre de arbejdsløse for at redde lønmodtagerne«, pointerer han i en kommentar i ugemagasinet Le Nouvel Observateur. Og »dét er den sande sociale kløft i Frankrig«.