Den russiske præsident Dmitrij Medvedev fastslår, at Rusland om nødvendigt vil anvende sin vetoret i FN's Sikkerhedsråd, såfremt det kommer til en afstemning om brug af militærmagt i det uroplagede Syrien.
»Jeg er ikke indstillet på at støtte en resolution som den mod Libyen, der efter min mening er omdannet til et stykke papir, som anvendes til at dække over en meningsløs militær operation«, siger Medvedev i et interview med Financial Times.



























