Barnemordere på evig flugt

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: Fremtiden står i disse dage på spil for to 18-årige mænd i en af de mest omdiskuterede britiske mordsager, som igen splitter England. I 1993 myrdede de en toårig dreng. Og er otte års fængsel straf nok til, at de kan sættes på fri fod? Højesterets præsident siger ja. Det myrdede barns forældre siger nej. I går begyndte den første af to høringer, der skal afgøre, om Jon Venables og Robert Thompson skal løslades. Det sker på en hemmelig adresse, fordi myndighederne frygter en gentagelse af de voldsomme optøjer uden for retsbygningen, hvor demonstranter krævede hævn. De to drenge var ti, da de bortførte den toårige James Bulger fra et butikscenter i Liverpool og tævede ham, til han døde. De blev dømt til fængsel på ubestemt tid for det, dommeren kaldte »en barbarisk handling, der ikke tidligere er set«. Straffen blev senere ændret til otte år og forhøjet til 15. Men sidste efterår besluttede retten, at »yderligere tilbageholdelse vil ikke tjene et konstruktivt formål«. Den myrdede drengs forældre og deres mange støtter er forfærdede ved udsigten til, at morderne kan komme på fri fod og reaktionerne har været så aggressive, at familierettens præsident besluttede, at de to unge mænd skal sikres fuld anonymitet, efter at de er løsladt. Det skal ske ved, at den britiske stat giver dem en ny identitet og skaffer dem og deres familier et nyt liv et eller andet sted i Storbritannien. Medierne i England og Wales har fået forbud mod at bringe billeder af de to unge mænd, ligesom deres identitet og adresser ikke må afsløres, når de bliver sluppet fri. Men engelsk retspraksis rækker ikke til Internettet. Den myrdede drengs far har svoret at opspore dem for enhver pris. De to unge slipper måske ud fra fængslet inden for de nærmeste uger, men det bliver ikke til et liv i frihed. Forbrydelsen er hverken glemt eller tilgivet. Så det er formentlig kun et spørgsmål om tid, inden de bliver afsløret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her