Da atomkraftulykken i Japan var få dage gammel og inden omfanget af katastrofen var kendt, forsøgte britiske embedsmænd at nedtone risikoen ved atomkraft.
Britiske embedsmænd henvendte sig til atomkraft-selskaber for at lave en fælles pr-strategi, der skulle neddrosle konsekvenserne af atomkraftulykken 11. marts på Fukushima i Japan. Ulykken blev udløst af et kraftigt jordskælv, der ødelagde kølepumperne i flere reaktorkerner.
Ulykken blev vurderet til højeste niveau, hvilket kun var sket en gang tidligere, nemlig i forbindelse med katastrofen i Tjernobyl i 1986.
Interne mail, som avisen The Guardian er kommet i besiddelse af, viser, hvordan energi- og økonomiministerierne arbejdede bag kulisserne sammen med multinationale selskaber. Pr-strategien skulle sikre, at katastrofen i Japan ikke fik nogen betydning for en ny generation af atomkraftværker i Storbritanien.
»Dette har potentialet til at give tilbageslag for atomkraftindustrien på verdensplan«, skrev en embedsmand, hvis navn er blevet redigeret væk.
LÆS OGSÅ Fukushima-forældre raser: Beskyt så vores børn mod radioaktivitet
»Vi er nødt til at sikre, at anti-atomkraft-fyrene ikke får medhold i dette. Vi er nødt til at erobre territoriet og beholde det. Vi er virkelig nødt til at vise sikkerheden ved atomkraft«, skrev embedsmanden videre.
I en mail på et tidspunkt, hvor situationen fortsat udviklede sig, skrev embedsmændene, at situationen i Japan ikke var så dramatisk, som tv-billederne viste.
Greenpeace er chokerede
Det konservative parlamentsmedlem Zac Goldsmith afviser, at der skal have fundet et samarbejde mellem virksomheder og regeringen sted.
»Regeringen har ikke nogen, der laver pr for industrien, og det vil være rystende, hvis dets ministerier har nedtonet konsekvenserne af Fukushima«, siger han ifølge The Guardian.
Japan: Jordskælvet ødelagde for mere end 1.000 milliarderEn talsperson fra Greenpeace, Louise Hutchins, siger, at mailene ligner aftalt spil.
»Dette fremhæver regeringens blinde besættelse af atomkraft og viser, at hverken de eller industrien er til at stolet på, når det kommer til atomkraft«, siger hun.
Tyskland har droppet atomkraftplan
Rundt i Europa har atomkraftkatastrofen i Japan haft følger for holdningen til energiformen.
Tusindvis af demonstranter i flere lande har været på gaderne i kampen for afskaffelse af atomkraft, og den folkelige protest har haft effekt:
LÆS MERE EU's atomkraftværker skal stresstestes
Så sent som i går besluttede Tysklands forbundsdag med et overvældende stort flertal at godkende en plan for afvikling af alle Tysklands atomkraftværker i senest 2022.
I Schweiz har regeringen suspenderet en tidligere beslutning om at udskiftede landets aldrende atomkraftværker med nye og i Italien har 94 procent af vælgerne stemt nej til at genstarte landets atomprogram ved en afstemning tidligere denne måned.
Frankrig går solo: Investerer milliarder i atomkraftHelt anderledes ser det dog ud i Frankrig. I stedet for at skrue ned for kraftværkerne, investerer landet nu massivt i kernekraft.
En folkeafstemning om blandt andet atomkraft gik ham imod i weekenden, og nu præsenteres han for en jammerlig meningsmåling.
Også i Thailand og Malaysia er planer om atomkraftværker blevet droppet.




























