Oprøret har lukket for oliehanerne i Libyen.
Landets produktion er stort set gået i stå. Det har givet mangel på olie inden for de libyske grænser og fået den internationale oliepris til at stige.
Imidlertid håber oprørsbevægelsens ledere i Det Nationale Råd at kunne genstarte produktionen i de områder af landet, der nu er under deres kontrol. Det kan give oprørerne en indtægt, der vil være velkommen på et tidspunkt, hvor kistebunden kan ses i hovedkvarteret i Benghazi.
»Jeg leder en krigsøkonomi, der er ved at løbe tør«, siger oprørernes finansminister Ali Tarhouni til tidsskriftet The Economist.
LÆS OGSÅ Gaddafi opfordrer til march mod Benghazi
Oprørerne har slået til mod en rørledning, der forsyner det sidste olieraffinaderi, Gaddafi fortsat kontrollerer.
Oprørere vil have gang i olieeksporten
Til gengæld arbejder de nu på at genåbne olieproduktionen i deres egne områder. Her har olieinstallationerne lidt skade under kampene mod Gaddafis styrker.
Vi vil dø for olien. Vi vil dræbe for olien. Vi vil myrde enhver, der kommer for nær vores olie.
Oprørerne håber, at de vil kunne reparere materielet ved oliefelterne i Sair og Misla, så de kan begynde at eksportere olie og dermed få nye penge i den slunkne kasse.
LÆS ARTIKEL
Gaddafi mangler benzinMens oprørerne skruer op for oliehanerne, skruer Gaddafistyret op for retorikken.
»Vi vil dø for olien. Vi vil dræbe for olien. Vi vil myrde enhver, der kommer for nær vores olie. Vi vil forsvare vor olie til vor sidste blodsdråbe«, erklærer Musa Ibrahim, der er talsmand for Gaddafi-regimet, ifølge CNN.
Gadaffi har tidligere i en opildnende tale, udsendt via det statslige fjernsyn, proklameret, at kampen fortsætter.
»Vi er rede til at leve uden elektricitet, uden benzin, uden bygninger og uden aircondition. Vore skydevåben er i vore hænder, klar til at kæmpe til det sidste«, siger den libyske diktator.
USA anerkender oprørerne
Imens deltager repræsentanter fra en række lande og internationale organisationer i en konference om Libyen. Blandt deltagerne er USA's udenrigsminister Hillary Clinton, der medbragte en godkendelse af oprørsrådet til mødet.
Det sker længe efter, at oprørerne er anerkendt af en række europæiske lande.
Udsendinge: Gaddafi er klar til at gå afMødedeltagerne er trådt sammen i Tyrkiet for at drøfte, hvad der skal ske efter diktatorens ventede fald. De vil sende en FN-forhandler til Tripoli for at give Gaddafi muligheden for at trække sig og finde en politisk løsning på den fem måneder lange konflikt i det nordafrikanske land.
Vinder en kilometer om dagen
Imens kæmper oprørsstyrkerne videre. Den seneste tid har de støt arbejdet sig fremad og erobret en kilometers terræn hver dag.
De nærmer sig byen Zliten vest for Misrata, der i lang tid var belejret af Gadaffis styrker. Samtidig forbereder de et fremstød mod Garyan noget syd for hovedstaden.
Ifølge The Economist har oprørsrådet allerede dannet en såkaldt Tripoli Taskforce, der skal beskytte museer og vigtige bygninger, når kampen når den libyske hovedstad.
Oprørerne bliver stadigt mere erfarne
De har ændret taktik og er blevet mere offensive, men samtidig mere erfarne i deres ildkampe med Gaddafis soldater.
Kommandovejene er blevet bedre, og forsyningerne er mere velorganiserede. Ifølge The Economist får oprørerer deres måltider som flymadbakker, hvis de ikke ligefrem får leveret pizza eller varme retter fra feltkøkkenet.
LÆS MERE Rebellerne rykker tættere på Gaddafis forsyningslinjer
Landene er rede til at anerkende oprørsrådet som den sande repræsentant for det libyske folk, skriver nyhedsbureauet Reuters.
fortsæt med at læse




























