Gennem de seneste måneder har offentligheden ikke fået mange oplysninger om den kræftsygdom, som den venezuelske præsident, Hugo Chavez, lider af.
Men i går meddelte han pludselig, at han allerede i dag ville rejse til Cuba for at modtage kemoterapi. Og han har derfor midlertidig overdraget ansvaret for landets budgetter og en række andre regeringsopgaver til vicepræsidenten Elias Jaua og finansminister Jorge Giordani.




























