Det japanske forsyningsselskab Chubu Electric vil forstærke beskyttelsen af af sit lukkede atomkraftværk i Hamaoka ved at omkranse værket med en 18 meter høj mur, der kan modstå en eventuel ny tsunami.
Myndighederne vil først overveje en genåbning af værket, når det er bedre beskyttet mod flodbølger af den slags, som smadrede nedkølingsanlæggene på Fukushima-værket i marts, og skabte frygt for en atomkatastrofe.




























