Bombe var årsag til eksplosion

Lyt til artiklen

En talsmand for norsk politi fortæller, at en stor eksplosion i Oslo er udløst af en bombe.

Mindst to er dræbt og adskillige såret.

Bomben blev detoneret klokken 15.20 midt i Oslo centrum.

Der har været forlydender om, at der skulle være mere end én bombe, men det er blevet afkræftet.

Ifølge dagbladet.no siger politiet, at angrebet er rettet mod olie- og energidepartementet.

Hang ud af vindue
Ifølge vg.no ligner store dele af kvarteret, hvor der ligger regeringsbygninger, en krigszone. Umiddelbart efter eksplosionen kunne man se, at der hang en livløs person ud af et vindue, og på jorden lå der flere tilskadekomne.

Mindst to personer er dræbt efter eksplosion i Oslo

Talsmanden fra norsk politi siger:

»Der er mange, der ikke har det godt«.

Pårørende kan ringe

Norges statsminister Jens Stoltenberg var ikke i regeringsbygningen, da eksplosionen fandt sted og er uskadt.

Pårørende bedes ringe på telefonnummer: +47 815 02 800.

LÆS MERE Norsk øjenvidne til politiken.dk: Jeg troede det var et jordskælv

Klokken 17.30 vil der være et pressemøde, hvor politiet vil give flere oplysninger.

Pia Buhl Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her