Der er stille på gaderne. Butikkerne er lukket ned. Ikke kun med metalskodder, men med massive træplader. En forladt, udbrændt bil vidner om nattens uroligheder.
»Nogen siger, det er en politibil. men det er ikke til at se længere«, siger 29-årige Morten Pedersen. Han bor på tiende etage i det østlige London, og kan følge med i gadekampe mellem politi og bander, plyndringer og oprørere, der prøver at sætte ild til bygninger.





























