Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

David Cameron: Frygten må ikke herske i vores gader

OPBAKNING. Politiet vil få al den støtte, det måtte efterlyse, lover den britiske premierminister.
OPBAKNING. Politiet vil få al den støtte, det måtte efterlyse, lover den britiske premierminister.
Lyt til artiklen

»Vi vil ikke finde os i dette i vort land«.

Det erklærer David Cameron, den konservative premierminister.

Han lover samtidig, at der ikke vil blive skåret ned på antallet af betjente i byernes gader.

Et land i krise
Og så erkender han, at bagvedliggende problemer kan spille en rolle i de seneste dages optøjer.

»Der er dele af vort samfund, der ikke alene er ødelagte, men rent ud sagt syge. Når vi ser børn i 12-13-års alderen plyndre er det tydeligt, at der er noget helt galt i vores samfund«, siger han.

»Der er en fuldstændig mangel på ansvar i dele af samfundet. Folk får lov at tro, at omverdenen skylder dem noget, og at deres egne handlinger ikke har følger«, fortsætter premierministeren.

LÆS MERE

Ekspert: Derfor står de engelske byer i brand

»Vi har brug for klarere moralske værdier, som vi forventer, at folk lever efter - og hårdere straffe, hvis de overskrider grænsen«, tilføjer David Cameron.

Støtter politiet

Ifølge David Cameron kan politiet tage vandkanoner i brug inden for et døgns tid, hvis det viser sig nødvendigt. Ved en tale foran Downing Street nr. 10 sagde han ifølge britiske medier, at politiet vil få al den opbakning, det har brug for.

Udtalelserne falder efter et møde i den britiske regerings krisekomite Cobra.

»De vil få alle de ressourcer, de har brug for. De har opbakning til at benytte hvilken som helst taktik, de finder nødvendig«, siger han.

Engelske politikere er vrede over politiets indsats

David Cameron åbner samtidig for, at overvågningsfotos vil blive brugt intensivt i jagten på gerningsmændene.

»Vi vil ikke lade forlorne menneskerettigheder stå i vejen for en offentliggørelse af de billeder og pågribelsen af de pågældende«, oplyser den britiske regeringsleder.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her