500 gange er de danske F16-fly lettet fra den italienske Sigonella-base med kurs mod syd.
De har nu kastet 800 bomber over mål i landet, hvor Danmark sammen med en række andre Natolande deltager i en FN-aktion mod den libyske diktator Moamar Gaddafis styrker og militærinstallationer.
Togtet, hvor Flyvevåbnet passerede de runde tal, skete med bombningen af et mål nær Tripoli.
Det danske flyvevåben har sendt seks kampfly til basen sammen med henved 100 mand for at deltage i missionen.
Endelig blev det flyvevåbnets tur til at gå i krigSammen med styrker fra andre EU-lande, fra Den Arabiske Liga og fra USA og Canada har de danske fly siden marts deltaget i den militære intervention for at beskytte civilbefolkningen.
Den er et resultat af en beslutning i FN's sikkerhedsråd, der vedtog at indføre et flyveforbud over Libyen for at hindre Gaddafi i at bombe og beskyde landets oprørere fra luften.
fortsæt med at læse




























