Algeriet: Gaddafis hustru og børn er hos os

FLYGTET. Gaddafis hustru, Sofia, er stukket af til Algeriet sammen med parrets datter og to af sønnerne.
FLYGTET. Gaddafis hustru, Sofia, er stukket af til Algeriet sammen med parrets datter og to af sønnerne.
Lyt til artiklen

Mens oprørerne i Libyen leder intenst efter Moamar Gaddafi er hans kone og flere af hans børn undsluppet til nabolandet Algeriet.

Det oplyser regeringen i Algeriet ifølge det nationale nyhedsbureau

Det algeriske udenrigsministerium meddeler, at Gaddafis datter Aisha, sønnerne Hannibal og Mohammad og hans hustru Sofia har krydset grænsen.

LÆS OGSÅ Oprørerne jagter Gaddafi til hans sidste bastion

Imidlertid er de tilsyneladende rejst uden familieoverhovedet: Gaddafi selv er ikke set offentligt længe, men det menes, at han fortsat opholder sig i Libyen.

I øjeblikket har oprørerne rettet blikket mod byen Sirte, hvor Gaddafi-loyalister fortsat holder stand og hvor diktatoren meget vel kan have søgt tilflugt.

Dusør på Gaddafis hovede

FN forlanger, at diktatoren pågribes i live, så han kan stilles for en domstol for forbrydelser mod menneskeheden.

Og i et forsøg på at få fingre i den forhadte leder har det libyske oprørsråd udlovet en belønning på 8,6 millioner kroner for oplysninger, der fører frem til Gaddafi - død eller levende.

FACEBOOK

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her