Nato intensiverer bombningen af mål tæt på Moamar Gaddafis fødeby Sirte og Bani Walid, en by sydøst for Tripoli, som oprørshæren betragter som et muligt gemmested for den afsatte diktator.
Nato-fly har tirsdag uskadeliggjort tre missilramper, et ammunitionslager, en kampvogn og to uspecificerede militære anlæg i nærheden af Bani Walid, skriver forsvarsalliancen i sin daglige opdatering.




























