Pakistan advarer nu USA om, at det risikerer at miste en allieret, hvis det bliver ved med at beskylde Pakistan for at spille dobbeltspil i krigen mod militante islamister.
Pakistans udenrigsminister, Hina Rabbani Khar, kommer med advarslen som en reaktion på, at chefen for USA's væbnede styrker, admiral Mike Mullen, torsdag sagde, at Pakistans efterretningsvæsen har tætte forbindelser til Haqqani-netværket, der er den mest voldelige og effektive del af talebanmilitsen i Afghanistan.




























