New Yorks politichef sagde i dag, at hans styrker er i øget beredskab efter drabet i Yemen på den amerikanskfødte al-Qaeda-præst Anwar al-Awlaki. Det frygtes, at præstens tilhængere kan finde på at søge hævn.
»Vi ved, at al-Awlaki havde tilhængere i USA, herunder New York, og af den grund er vi i øget beredskab i det tilfælde, at nogle skulle ønske at hævne hans død«, hedder det i en erklæring fra politichefen, Ray Kelly.




























