Det danske forsvar kommer fremover på en så kraftig slankekur, at det vil blive meget svært at gennemføre nye militæroperationer af samme omfang som i Afghanistan og tidligere i Irak. Militæret skal endda spare mere end de to milliarder kroner om året fra 2015, som et bredt flertal i Folketinget har annonceret.
LÆS ARTIKEL Forsvaret skal spare milliarder for at sikre velfærd
Rigsrevisionen leverede for få måneder siden en skarp kritik af forsvarets økonomistyring, og militærledelsen mangler fortsat at gennemføre allerede besluttede besparelser. Tallets størrelse er der dog uenighed om.




























