En premierløjtnant er blevet sigtet for pligtforsømmelse ved at have sendt en nu død soldat ind i et mineret område. Det skriver Ekstra Bladet - og historien ryster Centralforeningen af Stampersonel (CS), der repræsenter 7500 soldater.
»Vi ser med stor alvor på denne her sag. Når en af vores førere fejler, så er det ikke godt nok. Vi er nødt til at kunne stole på, at dem der står foran, tager de rigtige beslutninger«, siger Jesper K. Hansen, der er formand for CS.




























