USA får ram på topterrorist

Lyt til artiklen

USA bekræfter, at det har dræbt en topterrorist i Pakistan i det lovløse klanområde, der grænser op til Afghanistan. »Det er blevet bekræftet, at Janbaz Zadran, også kendt som Jamil, blev dræbt tidligere i dag i North Waziristan«, fortæller en højtstående amerikansk regeringsperson.
Spillede en vital rolle under angreb på USA
Den dræbte var ifølge USA den højst placerede i terrororganisationen Haqqani. Den amerikanske embedsmand fortæller, at Zadran spillede en vital rolle under angreb på USA og dets allierede i Afghanistan. Haqqani har senest gjort sig bemærket med et angreb mod regeringskontorer og den amerikanske ambassade i hjertet af Kabul. En aktion som kostede 25 mennesker livet. Ikke oplyst hvordan han blev dræbt Det er ikke oplyst, hvordan Zadran blev dræbt.

USA bruger ofte førerløse fly til at dræbe militante islamistiske ledere, der opererer i de pakistansk grænseområder. Haqqani-netværket er for alvor kommet i USA’s søgelys og anses nu for den farligste af de militante grupper, der opererer i Afghanistan. I sidste måned beskyldte den afgående chef for den amerikanske generalstab, Mike Mullen, Haqqani for at være den pakistanske efterretningstjeneste ISI’s forlængede arm.
FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her