Såret Gaddafi-soldat: Det var bare løgn det hele

Lyt til artiklen

Adel Khamis forsøger at rette sig op i hospitalssengen, men det tager for mange kræfter, så han fortsætter sin fortælling liggende. Det meste af hans venstre arm er bundet ind i gips, og han har en stor forbinding under ribbenene. Granatsplinter har dannet grove ar i hans ansigt, bryst og arme. »De sendte os frem i skudlinjen, og vi satte vores liv på spil for dem. Men det var bare løgn det hele. Og nu ligger jeg her«, siger han opgivende.

Ramt af raket
23-årige Adel Khamis var soldat i Moamar Gaddafis hær og udstationeret i Sirte. Da forhandlingerne om byens overgivelse faldt sammen, og oprørerne indledte deres indtog, var han blandt de angiveligt 2.000 soldater, som skulle forsvare Gaddafi-familiens hjemby.

Men allerede en af de første dage blev han hårdt såret, da hans køretøj blev ramt af en raket. Han blev bragt her til Sirtes Ibn Sina Hospital, hvorfra han har oplevet rebellerne tage kontrol med det meste af byen.

Nogle få kilometer fra hans hospitalsseng modsætter nogle grupper af hans tidligere kammerater sig fortsat rebellernes fremmarch. Deres situation er håbløs. De er omringet fra syd, nord og vest og befinder sig med ryggen op ad en mur bestående af det store, blinkende Middelhav mod øst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her