Syriske regeringsstyrker er rykket ind i oprørsbyen Zabadani med tusindvis af soldater og adskillige pansrede køretøjer.
Soldater finkæmmede det flade område tæt ved grænsen til Libanon i jagten på desertører, der dagen før havde kæmpet mod regeringsstyrkerne. Huse blev ransaget, biler beslaglagt og mindst 100 personer meldes anholdt.




























