En handikappet, fransk kvinde, der blev bortført fra et feriested i Kenya for tre uger siden og bragt til nabolandet Somalia, er død.
Udenrigsministeriet i Paris siger, at de nærmere omstændigheder bag den 66-årige Marie Dedieus død ikke er kendte, men at hendes fremskredne kræftsygdom givet har været en faktor.




























