En domstol i Indonesien har nedsat en fængselsstraf, som den fundamentalistiske præst Abu Bakar Bashir blev idømt i 2003 for at have støttet en terrorgruppe finansielt. I stedet for 15 års fængsel skal Bashir kun afsone 9 år, oplyser domstolen.
Den 73-årige Bashir bliver betragtet som den åndelige leder af gruppen Jemaah Islamiya, der sættes i forbindelse med al-Qaeda. Det var i forlængelse af dette, at Bashir blev dømt som medansvarlig for det terrorangreb på Bali i 2002, som kostede 202 mennesker livet, herunder tre danskere.




























