Muammar Gaddafis søn Saif al-Islam vil overgive sig til Den Internationale Straffedomstol i Haag.
Saif vil overgive sig sammen med den tidligere efterretningschef, Abdullah al-Senussi, siger en højtplaceret militærofficer i det libyske overgangsråd, Abdel Majid Mlegta.
»De foreslår en måde at overgive sig til Haag«, siger han til nyhedsbureauet Reuters. Han hævder at have oplysningerne fra efterretningskilder.
LÆS OGSÅ Gaddafi-søn meldes på flugt med falsk pas
Den Internationale Straffedomstol forsøger at få bekræftet oplysningerne fra den libyske overgangsregering, meddeler en talsmand for domstolen.
Saif al-Islam anses for at være den mest indflydelsesrige af sønnerne i det tidligere Gaddafi-styre.
Anklages for menneskeretsovergreb
I dag menes han at opholde sig et eller andet sted nær grænsen til nabolandet i syd, niger.
»De føler sig ikke sikre, hvor de er eller ved at tage nogen steder«, forklarer Mlegta.
Sail al-Islam og Abdullah al-Senussi eftersøges begge af Den Internationale Straffedomstol, der har tiltalt dem for forbrydelser mod menneskeheden.
Tiltalen er rejst i kølvandet på Gaddafiregimets hårde kurs mod befolkningen, da oprøret i Libyen brød ud i februar.
fortsæt med at læse



























