EU kender ikke til græsk folkeafstemning

KOMMUNIKATION. Grækenlands premierminister George Papandreou (tv) har ikke fundet det nødvendigt at informere formanden for EU-kommissionen Jose-Manuel Barroso om sit lands folkeafstemning om EU's redningspakke.
KOMMUNIKATION. Grækenlands premierminister George Papandreou (tv) har ikke fundet det nødvendigt at informere formanden for EU-kommissionen Jose-Manuel Barroso om sit lands folkeafstemning om EU's redningspakke.
Lyt til artiklen

Regeringen i Athen har ikke informeret EU-Kommissionen i Bruxelles om nogen græsk plan om at sende kriseplanen for eurozonen til folkeafstemning.

George Papandreou, Grækenlands premierminister, gav meddelelse om en folkeafstemning om planen sent mandag.

LÆS OGSÅ Græsk afstemning får aktiekurser til at falde i hele Europa

Meldingen fra den græske hovedstad har bidraget til, at aktiemarkederne igen bløder, og Tyskland beskylder Grækenland for at forsøge at snige sig ud af aftalen.

Kommissionen afventer brev fra Grækenland

En talskvinde for kommissionen siger, at grækerne ikke har informeret den formelt om folkeafstemningen.

»Indtil vi har for eksempel et brev eller sådan noget fra den græske premierminister, så venter jeg ikke, at vi reagerer«, siger hun.

LÆS OGSÅ Ekspert om gældskrise: Mareridts-scenarie vil fremtvinge enighed

Lederne i eurolandene blev i sidste uge enige om en plan, der blandt andet nedskriver Grækenlands gæld med 50 procent.

Prisen for grækerne er imidlertid en skrap økonomisk hestekur, som skal redde Grækenlands gældsplagede økonomi.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her