Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har afsluttet G20-landenes topmøde i Cannes med en næsten 40 minutter lang pressekonference, der var mere fyldt med ord end detaljer.
»Vi har haft en meget fortættet diskussion. Atmosfæren har været præget af situationens alvor, men jeg regner mødet for en succes«, sagde Sarkozy i sine indledende bemærkninger.




























