Forsiden på dagbladet l’ Unitá siger det hele: ’Le Resa’ – ’Kapitaluationen’. Resten af forsiden domineres af et foto af regeringschef Silvio Berlusconi siddende med lukkede øjne i en bil, som kører ham ud af præsident Giorgio Napolitanos residens.
Få minutter inden havde manden, der siden 1994 har domineret italiensk politik, orienteret præsidenten om, at han ikke længere rådede over et flertal i parlamentet, og at selv hans regeringspartner i partiet Lega Nord opfordrede ham til at træde tilbage.




























