Flere af de 100 personer, der menes begravet under sammenstyrtede bygninger i den tyrkiske by Van, sender sms'er fra ruinerne.
25 bygninger kollapsede i går, da et nyt jordskælv på 5,7 på Richterskalaen rystede det østlige Tyrkiet. Der var imidlertid kun mennesker i tre af bygningerne, da jordskælvet ramte. Mindst otte er bekræftet omkommet.
Mere end 100 personer befandt sig på Bayram Hotell i byen, da det styrtede sammen. De fleste gæster er angiveligt journalister og hjælpearbejdere fra Røde Halvmåne.
23 mennesker reddet ud af sammenbrasede hotellerOxgur Gunes, der er kameramand for det tyrkiske nyhedsbureau Turkey's Cihan oplyser til tv-kanalen Haber Turk, at flere af hans kolleger er savnet, skriver vg.no. Flere af de indespærrede har ifølge Oxgur Gunes sendt sms'er fra ruinerne i håb om at blive reddet ud.
LÆS ARTIKEL
Jordskælv får hoteller til at kollapse nær ødelagt byHan havde netop forladt hotellet, da jorden begyndte at ryste. Da han vendte tilbage for at hente sit kamera på hotellet, var det kollapset.
»Der var støv overalt, og hotellet var jævnet med jorden«, siger Oxgur Gunes til Haber Turk.
For knap tre uger siden omkom omkring 600 mennesker, da et skælv målt til 7,6 på Richterskalaen rystede området omkring Van.
fortsæt med at læse




























