I går var det Anders Behring Breivik, der sad på anklagebænken i lokale 828 i Oslo Tinghus sigtet for terror. Om få timer begynder en ny terrorsag i selvsamme lokale.
Tre mænd står anklaget for at have planlagt terror mod Jyllands-Posten, der skulle bombes med eksplosiver, og for at ville skyde karikaturtegner Kurt Westergaard, der i 2005 vakte vrede i den muslimske verden ved at tegne profetten Muhammed.



























