Både den kinesiske ind- og udførsel af varer var overraskende stærk i november i lyset af de halvslumrende økonomier på landets vigtigste eksportmarkeder, Europa og USA. Handelstallene overrasker også i forhold til bekymringerne for aftagende vækst i Kina.
Handelsoverskuddet faldt i november til knap 80 milliarder kroner fra 93,5 milliarder kroner i oktober, ifølge en opgørelse lørdag fra myndighederne. Det lavere overskud i forhold til oktober dækker både over en forøget eksport og import.



























