Forsvaret for Egyptens tidligere præsident, Hosni Mubarak, begyndte i dag sin kamp for at skåne eksdespoten for den dødsdom, anklagemyndigheden kræver.
Mubarak står sammen med to af sine sønner, fire assistenter og den tidligere indenrigsminister anklaget for korruption og for at give ordre til drabene på flere hundrede demonstranter under oprøret sidste år, der ledte til, at han blev fordrevet fra posten.



























