Anders Behring Breiviks påstand om at han er en del af en militær orden er udelukkende »grandiøse vrangforestillinger«.
Det konkluderer de to psykiatere, der har vurderet den fængslede massemorders mentale helbred.
Heller ikke politiet fæstner lid til Breiviks forklaringer om, at han indgår i en skjult organisation, der finansierer og gennemfører aktioner i Norge og i udlandet, skriver norske medier.
Breiviks store manifest er ren klippe-klistre-kopiBreivik har ifølge avisen Aftenposten fastholdt, at han sammen med ligesindede holdt et møde i London i 2002, hvor de lagde planer for, hvordan de kunne slå til mod modstandere såsom indvandringstilhængere og venstrefløjspolitikere.
Avisen tilføjer, at Breivik har tilbudt at afsløre to norske medlemmer af terrororganisationen på en betingelse: At Norge indfører dødsstraf og tillader tortur.
De indledende retsmøder i sagen skete bag lukkede døre, da dommeren og politiet ville sikre sig, at Breivik ikke havde medgerningsmænd på fri fod, som den fængslede kunne kommunikere med.
Breivik: Danmark eller England bliver islamkrigens første kamppladsTrods en efterforskning, der har haft deltagelse af politiet i flere europæiske lande er det ikke lykkedes at finde nogen beviser for eksistensen af undergrundshæren.
Retspsykiaterne har konkluderet, at den 32-årige nordmand er paranoid skizofren.
Det betyder, at han kan have været utilregnelig på gerningstidspunktet, en omstændighed, der kan medføre, at han alene kan dømmes til tvungen indlæggelse på en psykiatrisk institution og dermed ikke til en fængselsstraf.
Sagen mod Anders Behring Breivik indledes den 16. april.
fortsæt med at læse




























