Midt i den europæiske gældskrise får Europas næststørste økonomi et ordentligt rap over fingerne.
For første gang nogen sinde mister Frankrig sin topkarakter hos kreditvurderingsinstitutet Standard & Poor's. Landets økonomi har hele tiden haft karakteren AAA, men bliver nu nedgraderet et enkelt trin ned af stigen til AA+.




























